Digitalt: Forskellige nøglepersoner i Enhedslisten tror på, at revolutionen kommer inden 20 år – med eller uden vold. Hvis tilhængerne derude på venstrefløjen kiggede sig omkring, ville de opdage, at revolutionen allerede er her.
I min verden er det den digitale revolution, og selvom den ikke er socialistisk, er den i høj grad social.
Internettet har været grobund for den digitale revolution. Nye muligheder er opstået. Fysiske produkter er blevet digitale, og vi hjælper hinanden på tværs af kultur- og landegrænser.
Fildelere og netpirater er digitale oprørere
Digitaliseringen har fået den menige borger til at sætte hælene i, når det gælder kapitalen. Vi finder os ikke i at betale overpris for varerne, og hvis de forretningsdrivende ikke kan levere til den bedste pris, finder vi nye måder at handle på.
Erhvervslivet klynker ganske vist over oprøret mod deres forretningsmodeller. Senest har RettighedsAlliancen været på forgæves togt mod danskere, der streamer film og tv på de amerikanske tjenester, Netflix og Hulu.
Piratkopiering og fildeling på nettet er endnu et symptom på, at vi tager sagen i egen hånd, når producenterne ikke vil levere varen. Og så længe de ikke opfylder efterspørgslen på lovlige digitale tjenester, end ender det med, at hele brancher vil forsvinde.
På nettet står vi sammen
Enhedslisten burde i den grad fryde sig. På nettet er vi nemlig sociale som aldrig før, og vi klarer os uden den etablerede kapital.
Med crowdfunding på tjenester som Kickstarter hjælper helt almindelige mennesker med mikroinvesteringer i folks mere eller mindre mærkværdige opfindelser og idéer.
Crowdsourcing er et andet socialt koncept på nettet, hvor vi deler vores idéer med andre og lader andre komme med input til at gøre idéen eller produktet endnu bedre.
Linux og Open Source-bevægelsen er et eksempel på crowdsourcing. Det samme er Creative Commons, som er en anderledes ophavsretsbekyttelse af blandt andet bøger og fotografier. Selv kulturministeren bruger nettet til crowdsourcing.
Fremmede indrettede min stue
Personligt har jeg brugt folks sociale velvilje på nettet til at møblere mit hjem.
For nogle år tilbage blev jeg single og stod med en tom lejlighed og ingen penge at købe hverken møbler eller køkkenredskaber for. I stedet lavede jeg et opslag på et forum, hvor jeg spurgte til, hvad folk havde på loftet, som blot stod og samlede støv.
Mennesker, jeg aldrig havde mødt eller kommunikeret med før, tilbød mig deres gamle fjernsyn, sofaer, lænestole, senge, spiseborde, stole (inklusive to barstole), reoler, gryder, bestik, glas, tallerkener.
I et enkelt tilfælde hjalp jeg med at rydde op i et kælderrum, mens jeg i de andre tilfælde blot aftalte, hvornår jeg kom med flyttebilen og hentede møblerne kvit og frit.
Revolutionen og den nye økonomi
Imens diskuterer forskellige forskere, om sociale medier som Facebook gør os indadvendte og skader vores selvtillid. Men som du har læst her er vi på mange andre områder blevet mere sociale.
Enhedslisten hænger formentlig fast i en tankegang, der definerer revolutionen som proletariatets opgør med kapitalismen og indførelse af planøkonomi.
Imidlertid har vi allerede fået en ny økonomi. Linkøkonomi er en naturlig konsekvens af vores sociale adfærd på nettet. Når vi deler, linker og betaler med andet end penge, tager vi del i linkøkonomien.
Viva la Revolution
Jeg er ikke i tvivl. Revolutionen er her allerede, og jeg hylder den på trods af, at jeg bestemt ikke definerer mig som socialist eller hører hjemme på den politiske venstrefløj.
Og der er ingen grund til at være frygte den digitale revolution – med mindre du ejer en virksomhed, der opererer i én af de brancher, der er truet af linkøkonomien.
