Digitalt: For godt en måned siden faldt jeg for en reklame på nettet: Få 50 personlige visitkort med dit eget design på bagsiden og betal kun for portoen.
Cirka 30 kroner oversat til engelske pund blev betalt med mit VISA-kort, og for en uge siden modtag jeg dem. Og hvis du kigger grundigt på billedet, kan du se, at jeg røg lige i den fælde, jeg advarer andre mod.
Det er adressen på bloggen, du skal lægge mærke til.
Jeps, jeg er netop rykket over på en ny blog, allbits.dk, så det tog altså kun en uges tid, før mit visitkort var forældet.
Problemet med papir er, at når der først er trykt noget på det, er der ingen vej tilbage. Du kan ikke slette, ikke rette – i bedste fald kan du tilbagekalde og notere det som et tab i regnskabet.
Min blog handler lige præcis om problemet med papir- og indholdsprodukter i det hele taget. Og selvom jeg har prædiket om den digitale tidsalder i et stykke tid andre steder på nettet, er jeg åbenbart selv til fals for smarte visitkort af papir.
Papiralderen og den digitale tidsalder
Her på bloggen deler jeg den moderne tidsalder op i to perioder.
Den første periode kalder jeg papiralderen. I papiralderen trivedes indholdsøkonomien, der baserer sig på, at du betaler ved kassen i en butik og får en fysisk vare med noget indhold – en avis, en cd eller 50 smarte visitkort(!)
Den anden periode, den digitale tidsalder, tager for alvor fart i slutningen af 1990′erne.
Her sidder du hjemme foran computeren og klikker dig frem til den samme vare fra før. Forskellen er bare, at du også kan betale med links ved enten at klikke på dem eller ved selv at poste et link på et website, som andre kan klikke på.
På linkøkonomiens marked får du heller ikke altid en fysisk vare mellem hænderne, selvom du får det samme som i papiralderen – en nyhedsartikel, en musikfil eller en anden form for digital indhold eller service.
Få dig et digitalt visitkort på CardCloud
Min dumme erfaring med de forældede visitkort er en regulær svipser. Jeg har faktisk allerede et visitkort, et digitalt visitkort. Det gemmer på CardCloud, som er en visitkortholder i skyen.
CardCloud fungerer på den måde, at du føjer dine detaljer til visitkortet, og så giver du bare linket til de mennesker, som du ellers ville have givet et fysisk visitkort. CardCloud fås også som app til din smartphone (iPhone og Android), hvor det er let at dele visitkort ud og holde styr på dem, du har fået af andre.
I papiralderen havde du en kortholder, i den digitale tidsalder har du en app.
Den allerstørste fordel ved et digitalt visitkort er naturligvis, at hvis du får en ny hjemmeside, slår dine ændringer igennem med det samme hos de mennesker, der har fået dit kort.
Du slipper ikke udenom linkøkonomien i den digitale tidsalder
Sådan fungerer den digitale tidsalder i grove træk.
Og hvad enten du kan lide det eller ej, kommer papiralderen og dens indholdsøkonomi ikke tilbage. Dertil er der for mange mennesker, der allerede bruger Facebook til at holde kontakt til venner og familie, sender emails fra en smartphone, læser nyheder med en app, ser musikvideoer på YouTube, hører radio on-demand og så videre.
Min blog er et forsøg på at guide dig igennem linkøkonomien, uanset om du er forbruger eller en virksomhedsejer, der er kommet i klemme mellem papiralderen og den digitale tidsalder.
Og når jeg er forkert på den, eller hvis har noget at tilføje, så tager jeg gerne en konstruktiv diskussion i kommentarfeltet.
Velkommen til All Bits Considered.
{ 2 kommentarer… read them below or add one }
Tak for et sjovt og interessant indlæg. Det er jo altid sjovt, når man selv begår de fejl, man forsøger at guide andre udenom
Jeg er nok ikke helt enig i, at det fysiske visitkort har udspillet sin rolle. Til møder i den virkelige verden er der dels noget rituel høflighed over at overlevere kortet, og derudover tjener det som en diskret reminder om møde-deltagernes navne og stillinger
Jeg har på mit kontor en fin kasse med visitkort. Bunken vokser, og jeg kigger ikke i den mere end maksimalt en gang om året. Cloudcard trro jeg dog ikke så meget på. Min mobile-kontaktbog er synkroniseret med Outlook, Facebook, Google+ og LinkedIn. Hvis du ikke findes der, mon så ikke http://www.google.dk kan fange dig ?
Det er måske værd at tilføje, at jeg har kasseret hundredevis af forældede visitkort – typisk fra de arbejdspladser, hvor jeg har været ansat. Skifter man arbejdstitel, ryger overskydende kort i skraldespanden. Skifter man arbejdsplads, bliver visitkort igen værdiløse.
Jeg har selv visitkort liggende fra alle mulige, jeg har mødt i professionel sammenhæng. Du har ret, Torben. Det fungerer lidt lige som et håndtryk, men hvor er det dog et fancy spild af ressourcer.
Og så kommer jeg til at tænke på en scene i American Psycho, hvor yuppierne overgår hinanden med deres visitkorts hvide nuancer og fonte, der – i parantes bemærket – er fundstændig identiske:
http://www.youtube.com/watch?v=qoIvd3zzu4Y
Hvor har fuglene det dog meget lettere. De sidder bare på en gren og pipper: “Her sidder jeg. Her sidder jeg. Her sidder jeg.”